Hvad er jern, og hvilken virkning har det på kroppen, at det har overskud og mangler?
Jern tilhører sammen med vitaminerne gruppen mikronæringsstoffer. Hvor vitaminer er molekyler sammensat af et større eller mindre antal atomer forbundet med hinanden, er jern et grundstof, det vil sige et enkelt atom.
Cirka to tredjedele af kroppens samlede jern findes i blodet og musklerne. En tredjedel er lagret i leveren, milten og i den røde knoglemarv, hvor de røde blodlegemer dannes.
Blodmangel på grund af jernmangel opstår som regel først efter lang tid med underskud af jern i kosten, fordi disse lagre først skal tømmes.
Hos en normal person indeholder hele kroppen cirka 30-40 milligram jern per kg legemsvægt.
Hvad er symptomerne på blodmangel som følge af mangel på jern?
Er man ellers sund og rask, kommer der sjældent symptomer før hæmoglobinen/ blodprocenten er under seks.
De første symptomer vil være:
- træthed
- hjertebanken
- åndenød
- svimmelhed, eventuel besvimmelse
Er blodmanglen meget svær, kan der desuden forekomme:
- hjertekrampe
- hovedpine
- smerter i benene (claudicatio intermittens).
Hvad kan man selv gøre?
Man bør kontakte sin læge, hvis man er i tvivl, om man selv eller ens teenagebarn har jernmangel. Man skal man ikke tage jerntilskud, før lægen har undersøgt, om man mangler jern. Har man behov for at tage jerntilskud, bør lægen følge op på dette, efter man har taget jerntilskuddet i ½-1 år, for at sikre, at man får den rette dosis. Lægen kan undersøge både for koncentrationen af det jernholdige og iltbindende protein hæmoglobin i blodet samt for størrelserne af kroppens jerndepoter.
Man kan selv gøre meget for at forebygge jernmangel ved at spise fornuftigt. Man bør til så mange måltider som muligt spise mad med højt jernindhold, som kroppen kan udnytte. Det er blandt andet kød, fisk eller fjerkræ. Også fødevarer rige på C-vitamin – fx alle typer kål, kartofler og citrusfrugter – højt indtag af grove kornprodukter – helst langtidshævet brød, som surdej, eller brød hvor kernerne har ligget i blød inden bagningen – giver meget jern til kroppen. Det er vigtigt, at man ikke drikker te og kaffe til de mest jernholdige måltider, typisk frokost og aften, da det hindrer kroppen i at optage jern fra maden.
Jern er kroppens ilttransporterende grundstof
Starter vi med at se på jerns funktion i kroppen, så er jern altovervejende involveret i transport af ilt.
Jern binder ilt til hæmoglobin-molekylet (det molekyle, som binder ilt til de røde blodlegemer) og fragter på den måde ilt fra lungerne til musklerne og organerne.
Jern er også den iltbindende komponent i et protein kaldet myoglobin, der lagrer ilt i musklerne. Det vil sige, at jern sørger for, at der altid er ilt til stede, til når musklerne skal arbejde.
Hvilke fødevarer indeholder jern?
Jern findes i rige mængder i:
- indmad
- kød
- fisk
- kornprodukter
- grønne grøntsager
- bælgfrugter
- tørret frugt.
Kostens jern kan inddeles i 2: Hæmjern i indmad, kød og fisk og nonhæmjern i vegetabilske produkter.
Optagelsen er høj for hæmjerns vedkommende, fra 5 til 35 % og en del lavere for nonhæmjern, fra 2 til 20%.
I en dansk gennemsnitskost indtages omkring 10 % i form af hæmjern og 90 % i form af nonhæmjern.
Hvad er hæmokromatose?
Hæmokromatose er en arvelig sygdom, hvor der sker en ophobning af jern i kroppen på grund af øget optagelse af jern fra tarmen. Ophobningen sker først og fremmest i lever, led, hjerte og i bugspytkirtlen. Det syge arvestof (genet) kaldes HFE. For at få sygdommen skal man have fået det syge gen fra begge sine forældre (på fagsproget “homozygot”). Ca. 0,30 % af befolkningen er homozygote.
Sygdommen vil som regel ikke medføre nogen gener i de første mange år. Efterhånden kommer der tiltagende træthed, ledsmerter og mavesmerter. Efterfølgende kan man blive generet af impotens og hjerteproblemer. Hvis sygdommen ikke behandles, vil man kunne udvikle diabetes, leversvigt og blødninger i åreknuder i spiserøret.
Hvor hyppig er hæmokromatose? Den hyppigste arvelige form for jernoverskud er hereditær hæmokromatose , der skyldes homozygoti for mutationen (=genfejlen) Cys282Tyr i HFE-genet, der koder for HFE-proteinet. Sygdommen er en af de hyppigste arvelige sygdomme i Nordeuropa, hvor ca. 10 % bærer genet, og ca. 0,30 % er homozygote.
Hvorfor får man jernmangelanæmi?
Jern er nødvendigt for produktion af hæmoglobinmolekylerne, som transporterer ilten rundt i kroppen. Kroppen taber hele tiden jern. Et gennemsnitligt tab er omkring 1 mg jern pr. døgn, hvilket svarer til 2 ml blod.
Menstruerende kvinder taber selvsagt mere jern end mænd. Almindelig dansk kost indeholder fra 5-15 mg jern pr. dag, hvoraf 10 % optages i tarmen. Jernmangel opstår, når kroppens jernbehov overstiger jernoptagelsen fra kosten.
Dårlig kost og manglende optagelse af jern i tarmen er sjældent alene en tilstrækkelig årsag til jernmangelanæmi. Grupper med høj forekomst af jernmangelanæmi er:
- Spædbørn med indvandrerbaggrund eller som er født for tidligt
- Børn 1-5 år samt unge menstruerende piger
- Gravide
- Brugere af traditionelle spiral typer (ikke hormonspiral)
- Bloddonorer
- Personer som bruger medicin med kendte blødningsbivirkninger (gigtmedicin, salicylater, Marevan)
- Personer som har fået fjernet mavesækken
- Personer med cøliaki eller kroniske tarmsygdomme som Crohns sygdom eller ulcerøs colitis
- Blandt midaldrende og ældre mennesker kan kræftsygdom i mavetarmkanalen være årsagen